Google+

”Vitaminer, snyd, forkert markedsføring”, ”Mad der er godt for et eller andet”, ”fødevarer tilsat vitaminer og mineraler”, ”færdigretter” og ”Fødevarer som også indtager en funktion i hjemmet eller har flere funktioner i madlavningen”. Sådan lyder nogle af de besvarelse vi får, når vi spørger forbrugerne, hvad de tænker på, når de hører begrebet ”Funktionelle fødevarer”.

Egentlig er det slet ikke så mærkeligt, at det sætter gang i mange forskellige tanker hos forbrugerne, for det kniber lidt med at finde en fuldstændig klar officiel definition af, hvad ”Funktionelle fødevarer” egentlig er.

Den 11/11-´11 lød en del af svaret fra Fødevarestyrelsen således: “Funktionelle fødevarer” er almindelige fødevarer med en særlig sundhedsfremmende effekt.

“Funktionelle fødevarer” er ikke en veldefineret kategori af fødevarer. Alle fødevarer er i realiteten funktionelle. “Funktionelle fødevarer”, som også kaldes “functional foods”, er et begreb, der blev opfundet i begyndelsen af 1980’erne i Japan, og har siden bredt sig til USA og Europa.

Begrebet “funktionelle fødevarer” bliver ofte brugt om fødevarer, som er blevet særligt fremstillet, beriget, modificeret eller lignende, for at opnå en særlig sundhedsfremmende effekt i forhold til andre fødevarer.

Du kan læse hele svaret her.

Vi kan med andre ord snakke om flere forskellige typer/niveauer af funktionelle fødevarer. Der er de ganske almindelige ferske råvarer, som ifølge Fødevarestyrelsen også er funktionelle, når vi snakker funktionelle fødevarer i helt bred forstand, og så er der de mange fødevarer, der på den eller anden måde er ændret med henblik på, at de skal opnå sundhedsfremmende effekter. Dette kan f.eks. være skummetmælk, hvor fedtindholdet er reduceret, salt tilsat jod, margarine tilsat ekstra vitaminer osv.

Så… funktionelle fødevarer er ikke kun lig med berigede fødevarer, men berigede fødevarer er en mindre gruppe, der hører ind under funktionelle fødevarer.

Funktionelle fødevarer og de danske forbrugere
Vi har i Danmark allerede mange forskellige funktionelle fødevarer, også selvom vi ikke tager de helt ferske råvarer med i betragtning her. Der synes dog at være en tendens til en skillelinje blandt forbrugerne, når snakken går på, hvad der er virker naturligt/acceptabelt og hvad, der går lidt ud over den grænse, forbrugerne helt er klar til på nuværende tidspunkt.

Vi har diskuteret dette med nogle af deltagerne i vores ekspertpanel, og det tyder på, at fødevarer, der ikke er tilsat noget ”kunstigt fremstillet”, er meget nemmere at forholde sig til sammenlignet med fødevarer, der er tilsat ”kunstige” vitaminer.

I en artikel på Jyllandspostens online forbrugerplatform d. 29. april 2012 spår eksperter også netop, at bl.a. fødevarer tilsat vitaminer ikke hitter, da de ikke opleves naturlige… altså helt i overensstemmelse med det vi hører i vores ekspertpanel. Endvidere spås det, at first moveren ikke hopper med på en chokoladebar tilsat vitaminer, men at det handler om at spise en sund og varieret kost, og så er der ikke behov for ekstra tilskud af vitaminer.

Fra vores forbrugerpanel lyder det i samme tråd: ”Det er der vel ikke behov for, såfremt man laver si egen mad fra bunden af gode råvarer. I mit objektiv er det fødevarer rettet mod folk som har behov – fx syge, der har behov for ekstra næring, fordi de er småt spisende”.

Generelt vurderes det, at der vil ske en stigning i omsætningen af funktionelle fødevarer i Danmark, dog er danskerne ikke klar til vingummi og andet slik tilsat vitaminer.

Paradoksalt nok er det danske virksomheder, der er med blandt de førerende, når det handler om mange af de ingredienser, der tilsættes forskellige funktionelle fødevarer.

Print Friendly, PDF & Email

Speak Your Mind

*

Website Apps