Google+

Juleshopping fra sofaen er et hit.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og mange forbrugere har for travlt til, at stå i kø i butikker, ønsker at spare penge, eller blot sidde i ro og mag derhjemme og udvælge de pakker, der skal ligge under juletræet. 
I-factor har spurgt et udpluk af danskerne omkring købsadfærd på nettet og 54 % af danskerne i undersøgelsen har svaret, at de har købt én eller flere julegaver på nettet i år.

“At købe julegaver online er både tidsbesparende, billigere end at handle konventionelt og meget mere afslappende. Samtidig får man let et godt overblik over valgmuligheder, og ofte også nye julegaveideer når man surfer rundt.”

Rekord i julehandel på nettet

Flere undersøgelser viser, at mere end halvdelen af danskerne går på nettet efter julegaver. Ifølge epn.dk sætter vi i år rekord med det samlede beløb, der bliver trukket fra dankortene. Det ventes, at gaveshoppingen på nettet når op på en milliard kroner, hvilket er mere end sidste år.

Det kolde vejr kan også være medvirkende.

Nu er det igen blevet varmere i vejret i Danmark, men sidste uges frost og sne, har nok også fået nogle forbrugere til at overveje en ekstra gang, om man virkelig skulle blive hjemme og formodentlig fået flere til at vælge de virtuelle butikker. ”Danskerne har i stigende grad taget nethandel til sig. Det afspejler sig også i december, da de fleste af os skal købe rigtigt mange gaver. Så er det hurtigt og nemt at sidde med ønskesedlerne og købe en del af dem over nettet,” siger Marie Louise Thorstensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv, til epn.dk.

Se også gode råd til når du køber julegaver eller skal bytte dem på nettet på: http://www.forbrugereuropa.dk/Koeb-i-EU/Juleshopping-i-EU/Julegavekoeb-paa-internettet

Lene foretrækker nettet frem for “travle forældre med store vogne og hyperaktive børn.”

 Lene Kragelund er 31 år og har i år handlet circa halvdelen af sine julegaveindkøb på nettet. “Det sparer mig megen tid, som jeg hellere vil bruge på at tænke mig om en ekstra gang og finde alternativer eller den helt rigtige (personlige) gave på nettet. Her undersøger jeg også brugeranmeldelser, f.eks. hvilken fjernstyret helikopter der er bedst til min nevø. Der er et meget større udvalg på nettet.”

Lenes begrundelse for at handle på nettet handler mere om udvalg end at spare penge, for som hun uddyber: “Jeg tror ikke jeg har sparet penge ved det. Måske har jeg brugt lidt mere, da der ryger fragt oven i på nogle bestillinger. Prøver dog at samle flere gaver fra en shop, så jeg opnår fragtfri levering.”

At julegave-salget på nettet kun vil blive endnu større bekræftes af undersøgelse fra epn.dk og til dét spørgsmål udtaler Lene Kragelund, at hun har  købt dobbelt så mange gaver på nettet i år i forhold til sidste år. Næste år vil det nok stige til 80%.

 

Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen udarbejdet af i-factor og omhandler danskernes juleindkøb på baggrund af 156 kvantitative besvarelser af repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført som en lukket panelundersøgelse i Consumer-lab forbrugerpanel i december 2012.

Print Friendly, PDF & Email

Trackbacks

  1. […] også artiklen Forbrugerne er vilde med juleshopping på nettet, baseret på resultaterne fra undersøgelsen af danskernes julekøb, hvor 54 % af Forbrugerpanelets […]

Skriv kommentar

*

Website Apps