Google+

chokoladeJeg har lige været en lille tur i Norge – en lille studietur – et studie i blandt andet lokal, autentisk madkultur. Set udefra har nordmændene bevaret det vi i Danmark jagter på livet løs – nemlig historien, det autentisk, og de unikke fødevarer. Når det så er sagt, så ved jeg jo godt, hvad det også handler om – nemlig deres lovgivning. Den har nemlig ”beskyttet” de norske fødevareproducenter med tårnhøje toldsatser, der har gjort det praktisk taget håbløs at eksportere – i alle tilfælde visse kategorier – fødevare til Norge.

Maden er hundedyr i Norge, så man kan jo sige, at nordmændene ikke behøver at tage stilling til om de vil betale lidt mere for kvalitet og lokalproduceret – nej for det hele koster så meget, at man som dansker lige kikker en gang til – for der må jo bestemt være tale om flere til den pris… eller noget meget, meget specielt!

Det er også mit indtryk, at nordmændene virkelig sætter pris på deres lokale fødevarer – at de ovenikøbet foretrækker dem frem for så meget andet, og at de derfor også gør meget for at markedsføre dem.

Et begreb, jeg flere gange er stødt på i Norge, er ”kortreist mat”, som modsvarer vores lokalproduceret – nordmændene har bare været rigtig dygtige til at markedsføre på flere planer – noget vi kan lære af.

Food Festival og lokale fødevarer

Den danske forbruger er ved at være moden til nye-gamle produkter – altså nye fødevarer og butikskoncepter, der genopliver de gamle traditioner og produkttyper. Med andre ord den danske forbruger ønsker igen kvalitet i fødevarerne.

Den stigende popularitet af Food Festival på Tangkrogen i Århus – festivalen er profilerer sig som et folkeligt og professionelt samlingspunkt for alle madentusiaster, er endnu et billede på de danske forbrugeres ønske om mere kvalitet. Det samme gælder de store kæders ønske om flere lokale råvarer i butikkerne.

Det seneste eksempel på initiativer, der støtter op omkring den trend er Torvehallernes  ny ugentlig markedsdag, som giver de små fødevareproducenter- og virksomheder mulighed for at få en fod ind på Danmarks mest attraktive marked for gourmet-fødevarer. Så fra 1. maj får københavnerne et større udvalg af lokale fødevarer på Danmarks største markedsplads – læs lokale fødevarer får mere plads i torvehallerne.

Messe og Mathal

Studieturen gik blandt andet til Smak-messen i Lillestrøm og Mathallen i Oslo.

Smak 2014 er Norges største fagmesse inden for hotel og restaurant sektoren, convenience, dagligvare og storkøkken, og den dækker hele værdikæden fra mad og drikke til udstyr og inventarer – og fra helt småskalaproducenter til de største markedsledere. Ifølge messekataloget var årets tema innovation – noget jeg umiddelbart ikke lige fik øje på.

Messe

Messens bedste (set med mine øjne) gimmick fandt jeg på Isklar’s stand – der havde man nemlig lavet en isskulptur, som helt enkel var en stor isblok med en masse huller til – ja, rigtig gættet – Isklar! Enkelt men meget inspirerende, og vandet var rigtig koldt!

produktisklar

Mathallen i Oslo er virkelig et spændende og inspirerende sted – minder meget om Torvehallerne i København – knap så stort men meget autentisk, og med et akademi i tæt tilknytning. Jeg forelskede mig i stemningen, sjove pallemøbler, et stort chokolade hjerte med det skønneste norsk chokolade, og en super autentisk samer, der bød på de mest specielle rensdyr-specialiteter, jeg har set længe…. og jeg smagte dem ikke…! – det kan altså godt blive for lokalt til mig også…..!

Matthallen

Målet med besøget i Norge var blandt andet at studere lokalproduceret fødevarer, og det var der rig lejlighed til. Det opleves næsten som om nordmændene er et hoved foran os dansker, der så gerne vil det med det lokale og autentiske. Eller er det i virkeligheden således at nordmændene er kommet foran os ved ikke at udvikle sige i samme grad, som vi har været nød til – delvis som en konsekvens af vores EU-medlemskab?

Eller som en bekendt udtrykte det ”Det er lidt som at cykle om kap på en rundbane – er man hurtig nok, så når man jo på et tidspunkt modstanderen med en omgang. I en meget kort periode opleves det som om, man er bagud. Men husk, det er kun indtil du har overhalet igen!!”

Er det sådan det er? – vi er lige på nippen til at overhale igen….!!!

Men de swinger i Norge – og du får 15 sekunders smagsprøve! 🙂 🙂

Print Friendly, PDF & Email

Trackbacks

  1. […] er ret dygtige til at bevare autenticiteten i produkterne og deres historie. Ud over besøg på messe og moderne madmarked, blev der heldigvis også tid til at nyde Oslo – et lækkert hotel, dejlig restaurant – dyrt, […]

Speak Your Mind

*

Website Apps